Canna og Garland
Canna er lillebroderen til Garland, som fungerer på samme måde, men er større, og lyser kraftigere.
Det bedste fra begge verdener
Typisk falder solcellelamper i én af to kategorier: enten lyser de konstant eller også har de en indbygget sensor, og lyser kun ved bevælgese. Der er fordele og ulemper ved begge kategorier:
Konstant lys: Lamper der lyser konstant har større risiko for at løbe ind i problemer om vinteren fordi mængden af sollys er begrænset, hvorfor de har tendens til at løbe tør for strøm. Dette kan enten betyde at lampen ikke vil være egnet til vinterbrug - hvilket er tilfældet for mange af de billigere solcellelamper på markedet - eller lampen kan kompensere for dette ved enten at have et meget stort solcellepanel, hvorved den falder i den dyreste kategori, eller at lampen lyser svagt, og dermed bruger mindre strøm. I så fald kan lampen dog mest bruges som et guidende lys som indekerer hvilken retning man skal gå i, men uden egentlig at lyse området op.
Sensor: En løsning på problemet med manglende strøm om vinteren kan være at vælge en sensorlampe. Disse lyser normalt kun op når de registrere bevægelse i nærheden, og dermed lyser de altså kun en brøkdel af den tid som en konstant lysende solcellelampe gør. Dette betyder at sensorlamper generelt klarer sig godt om vinteren, og at de kan levere et kraftigt lys når de tænder. Derved kan de altså fungere som mere end blot et guidende lys, idet de kan lyse området omkring dem op. Ulempen ved dem er dog at de netop aldrig fungerer som et guidende lys, idet man skal relativt tæt på dem før de tænder.
Canna kombinerer det bedste fra begge disse to typer ved at den både fungerer som et guidende lys som lyser med 15 lumen, og samtidig har den en indbygget sensor, hvilket betyder at lampen lyser op med et kraftigere lys (60 lumen) når man kommer i nærheden af den.
Stort solcellepanel og batteri
Idet Canna både fungerer som guidende lys og har en sensor, bruger den selvfølgelig lidt mere strøm end en tilsvarende lampe ville gøre hvis den kun fungerede som guidende lys. Alligevel fungerer lampen i Danmark om vinteren. Dette lader sig gøre fordi lampen har et større solcellepanel end de fleste tilsvarende solcellelamper som lyser med samme lysstyrke. Dertil har lampen et relativt stort batteri som tillader den at udnytte perioder med meget sol, idet den altså dermed kan oplagre mere energi til en mørk dag.
Let at installere og vedligeholde
Idet lampen er selvforsynende, kræver den ingen ledninger, men er altså lige til at sætte op, og kræver desuden et minimum af vedligehold. Lampen er let at montere med de medfølgende skruer og rawplugs på mur eller stakit.
Solcellelampen fungerer fuldautomatisk: Om dagen oplader solcellen det indbyggede batteri, og ved skumringstid tænder den af sig selv - med mindre den står på off (hvor den dog stadig vil oplade - men bare rolig, den kan ikke overoplade). For at en solcellelampe kan fungere optimalt, skal den være placeret så solcellepanelet rammes af direkte sollys minimum 3 timer om dagen. Den bør altså ikke installeres på en nordvendt mur, og vil - alt andet lige - klare sig bedre på en sydvendt mur end en øst- eller vestvendt mur.
Hvor godt virker solcellelampen i løbet af året?
- Mar-okt: Perfekt
- Nov-feb: Godt
Specifikationer
- Lysets farve: blød hvid (3000 Kelvin)
- Lysstyrke: 60/15 lumen
- B: 13,4 cm, D:15,2 cm, H:10 cm
- IP66
- 1W monokrystallint solcellepanel
- Lithium batteri: 2600 mAh
- Materiale: aluminium + PC
- Lampens farve: grå
- Manuel On/Off knap
Pakken indeholder
- 2 x Canna solcellelampe
- Batteri inkluderet
- Plugs og skruer medfølger
- Engelsk manual